Digital medarbejder til www.foa.dk (projektansættelse i tre måneder)
Vil du være med til at hjælpe FOAs hjemmeside over i en ny løsning? Er du skrap til at konvertere eksisterende web-indhold, og får du noget fra hånden? Så bliv projektansat som digital medarbejder i team Design & Digital i FOA Kommunikation.
Arbejdsopgaver
Som digital medarbejder varetager du en bred kreds af digitale opgaver. En af dine vigtigste opgaver bliver at bistå med opsætning af nye sider/bokse og trimning af sider, som er migreret fra vores gamle hjemmeside.
Vi forventer, at du:
• har erfaring med webredigering i Umbraco eller tilsvarende CMS-systemer
• har kendskab til HTML
• har erfaring med digital kommunikation
• trives med rutine opgaver såvel som mere komplekse opgaver
• kan begå dig og samarbejde på tværs i en politisk styret organisation
Som person er du teamplayer, har gåpåmod og gerne et smittende humør.
Vi tilbyder:
Gode arbejdsforhold, hvor du kan udvikle dine faglige og personlige kompetencer og styrke dit netværk. Dertil kommer et uformelt arbejdsmiljø og en fleksibel arbejdstid.
Ansættelsen er fuldtid. Stillingen er til besættelse pr. 3. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.
Ansættelsesstedet er Staunings Plads 1-3, DK 1790 København V.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV senest den 8. juni 2026 kl. 12. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Laursen på telefon 30 62 75 76.
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 163.000 medlemmer fordelt på 30 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, men vi organiserer også privatansatte
FOAs medlemmer leverer offentlig service blandt andet ved at:
* arbejde med børn og unge
* pleje patienter på hospitaler og plejehjem
* slukke brande
* yde hjælp og service til ældre og handicappede
* køre busser
* gøre rent og lave mad på sygehuse, skoler, kaserner
* vedligeholde bygninger