Baggrund
Vores nuværende regionschef har valgt at gå på pension, og vi søger derfor en ny regionschef, der med tydelig ledelse og engagement kan sætte retning for Region Hovedstaden og sikre høj kvalitet i både drift, samarbejde og medlemsservice.
FOAs A-kasse er en fagligt afgrænset a-kasse, som har samlet sin ekspertise på fem regionskontorer og et hovedkontor i København. Som regionschef får du en central rolle i at omsætte den samlede strategi til nærværende ledelse, skabe sammenhæng på tværs af organisationen og bidrage aktivt til, at medlemmerne møder en professionel, effektiv og værdiskabende a-kasse.
Rollen kalder på en leder, der kan skabe resultater gennem andre, styrke arbejdsfællesskabet og fastholde et arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, trivsel og ansvarlig ressourceanvendelse går hånd i hånd.
Som regionschef får du særligt ansvar for at:
Stillingen refererer til a-kassens direktør og indgår i den samlede chefgruppe på ni chefer. Som regionschef i Region Hovedstaden får du personaleansvar for to souschefer og 37 medarbejdere samt ansvar for at sætte tydelig retning, sikre stabil drift og understøtte den strategiske eksekvering i regionen.
Kan du se dig selv i rollen?
Vi forventer, at du:
Vi lægger vægt på, at du udøver ledelse med ordentlighed, integritet, åbenhed og ansvarlighed, og at du kan stå tydeligt i din rolle i en organisation med stærke værdier og høje ambitioner for kvalitet og samarbejde.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en central lederstilling med stor selvstændighed, stærke samarbejdsrelationer og gode muligheder for at præge både opgaveløsningen og den fortsatte udvikling af regionen.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kontrakt.
Tiltrædelse d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Ansøgning
Yderligere oplysninger kan fås hos nuværende regionschef Henriette Rolffes Becker, tlf. 21 26 89 76 eller a-kassedirektør Brian Rosendal Nielsen, tlf. 20 49 61 67.
Kompetencekravsprofil for regionschef i FOAs A-kasse kan rekvireres hos HR-chefkonsulent Julie Koan, tlf. 24 85 79 23.
Send din ansøgning og CV via FOAs rekrutteringssystem senest mandag d. 10. august 2026 kl. 12.00.
Første og anden samtale forventes afholdt i uge 34 og 35.