Brænder du for at hjælpe andre og give vores medlemmer en førsteklasses oplevelse i et spændende og varieret job? Så er dette måske den rette stilling for dig!
Ansættelse den 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Du vil blive en del af et team på 6 personer, hvor samarbejde og sparring er i fokus.
Af opgaver kan nævnes:
Ansættelsesret og overenskomstspørgsmål, lønindplaceringer og løntjek for vores medlemmer, rådgivning og vejledning af vores medlemmer, administrative opgaver, telefonpasning, bisidder til samtaler etc.
Dine faglige og personlige kompetencer
Du evner at holde hovedet koldt og bevare overblikket – også i pressede situationer. Du trives med at arbejde selvstændigt, og er samtidig en teamplayer, der formår at vidensdele og sparre med dine kolleger. Du brænder for at give vores medlemmer den bedst mulige hjælp og sørger for, at medlemmerne altid føler sig i centrum. Du støtter fagbevægelsens værdigrundlag og sidst, men ikke mindst, lægger vi vægt på, at du besidder empati og humoristisk sans.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid (37 timer inkl. betalt frokost).
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem HK og FOA Trekanten.
Vi forventer, at du har kørekort og kan stille bil til rådighed.
Ansøgningsfristen er mandag den 8. december 2025.
Samtaler afholdes tirsdag den 16. december 2025. Vi udtager løbende kandidater til samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formand Jens Lund eller Bente Wozniak på telefon 4697 3610.
Om FOA Trekanten: https://www.foa.dk/afdelinger/foa-trekanten