En vagtplan, der ikke hænger sammen. En lønseddel, der ser forkert ud. En politisk beslutning, der ændrer hverdagen på jobbet.
For nogle er det små historier. For vores brugere kan det være hele forskellen.
Fagbladet FOA søger en indholdsredaktør, der vil udvikle journalistik med afsæt i medlemmernes arbejdsliv. Du skal kunne finde de historier, der fortjener opmærksomhed, gøre dem skarpere og hjælpe dem ud til de mennesker, de vedkommer. På fagbladetfoa.dk, i indbakken, på sociale medier og i ørerne.
Du ved, at god fagbladsjournalistik begynder med at forstå sit publikum. Hvad har læserne brug for at vide? Hvad undrer de sig over? Og hvilke spørgsmål bliver der ikke stillet på deres vegne?
Vi søger en indholdsredaktør, der kan styrke Fagbladet FOAs relevans for både medlemmer og dem, der kunne blive det. En, der har høje journalistiske ambitioner og kan omsætte dem til klare prioriteringer og konkret feedback.
Du tænker videre end til publiceringsknappen
En god historie skal også finde sit publikum. Derfor skal du forstå digital journalistik og kunne tænke indhold, format og distribution sammen fra begyndelsen.
Hvornår kalder historien på en hurtig nyhed? Hvornår skal vi gå i dybden? Hvad kan en fortælling på sociale medier eller en lydreportage tilføre? Fagbladet FOA er 100 procent digitalt, og vi trives med at eksperimentere, så indholdet finder den form og det format, der rammer vores medlemmer og potentielle medlemmer bedst.
Du behøver ikke selv kunne producere det hele. Men du skal forstå platformenes muligheder og kunne udvikle journalistikken sammen med kolleger, der arbejder med forskellige formater. Og du skal være nysgerrig på, hvad læserne faktisk bruger, så deres respons og vores data bliver en del af de redaktionelle beslutninger.
Det skal du være med til:
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.
Ansættelsesstedet er Staunings Plads 1-3, 1607 København V.
Drop ansøgningen. Vis os dit redaktionelle blik.
Send dit CV, og vælg én historie fra fagbladetfoa.dk. Fortæl os, hvem den er relevant for, hvilken konkret ændring du ville foreslå, og hvordan du ville følge den op journalistisk.
Du har højst 250 ord. Husk linket til historien.
Du skal altså ikke lave en traditionel ansøgning. Vi er nysgerrige på din journalistiske tænkning, og hvorfor du prioriterer, som du gør.
Hvis du har relevante spørgsmål, er du velkommen til at sende en sms til redaktionschef Josephine Vedel på 5053 0193 eller chefredaktør Casper Dall på 2720 9312. Så bliver du kontaktet, når det er muligt.
Ansøgningsfrist er den 9. november kl. 12, men send os gerne din ansøgning før.